
Forkursus til politiuddannelsen
Hf-politipakken henvender sig til alle unge, kvinder og mænd, danskere og nydanskere, der seriøst overvejer en karriere inden for politiet. VUC Hvidovre-Amager kan ikke garantere dig adgang til Politiskolen, men hf-politipakken er sammensat, så du er godt forberedt til ansættelsesprøverne ved politiet.
Uddannelsen indeholder:
De tre hf-fag dansk A, engelsk B og samfundsfag C læses efter ministeriets bekendtgørelser, men undervisningen bliver så politirelevant som mulig.
Dansk A-niveau: 9,5 lektioner i snit om ugen. Afsluttes med skriftlig og mundtlig eksamen i maj-juni.
Engelsk B-niveau: 9,5 lektioner i snit om ugen. Afsluttes med skriftlig og mundtlig eksamen i maj-juni.
Samfundsfag C-niveau: 6 lektioner om ugen i 15 uger. Afsluttes med mundtlig eksamen.
Hf-pakkens øvrige fag skal først og fremmest forberede dig til ansættelsesprøverne.
Idræt AVU: 6 lek. om ugen i 15 uger.
Du trænes af to politibetjente i de discipliner, som indgår i politiets fysiske prøve. Du lærer også førstehjælp og kan aflægge bassinprøven.
Psykologi hf-fagelement: 3 lek. om ugen i 15 uger.
Meget af undervisningen vil foregå som træning i samarbejde med henblik på politiets samarbejdsprøve og den afsluttende samtale.
Dansk AVU: 2 lek. om ugen i 15 uger.
Undervisningen sigter mod politiets ansættelsesprøve og fungerer som støtte for hf-undervisningen i skriftlig dansk.
Engelsk AVU: 3 lek. om ugen i 15 uger.
Skal genopfriske dit engelsk fra folkeskolen og støtte hf-undervisningen i skriftlig engelsk.
Historie og Samfundsfag - AVU fagelementer: 3 lek. om ugen i 15 uger.
Der lægges vægt på politirelevante emner og almen viden om historie, geografi, kultur og aktuelt navnestof.
Matematik AVU: 2 lek. om ugen i 15 uger.
Genopfrisker og forbedrer din sikkerhed i almene regnefærdigheder.