Studiejobs er vejen til arbejde

Studiejobs er vejen til arbejde

At få de studerende til at skynde sig igennem universitetet er en taberstrategi. Vejen til arbejde går nemlig oftest gennem det rette studiejob, viser den hidtil største undersøgelse af vejen fra universitet til arbejdsmarked. Sådan skriver Politikens netavis d. 12 april 2010. Undersøgelsen analyserer dimittendernes ledighedsrisiko og viser bl.a. at hvis man har haft et studierelevant arbejde, så har karaktererne ingen selvstændig betydning.

Nyuddannet helt efter bogen

Nyuddannet ingeniør med høje karakterer og 24 år. For et år siden stod Morten Petersen fra Aalborg med alle talenterne. Han havde gjort alt, hvad politikerne anbefalede. Var strøget lige fra gymnasium til ingeniørstudiet og havde gennemført på normeret tid. Det fortrød han, da han ikke kunne få job.

»Jeg skulle klart have brugt mere tid under uddannelsen på at få et studierelevant arbejde, som jeg kunne bruge bagefter«, siger Morten Petersen.

Han er ikke alene. En undersøgelse fra Akademikernes Centralorganisation (AC), hvor mere end 3.000 nyuddannede universitetsdimittender og kandidatstuderende fra 12 studieretninger har deltaget, viser, at det ikke har nogen betydning for ledighedsrisikoen, om den studerende har været fem, seks eller syv år om sit studium.

Hvad der til gengæld har betydning, er et relevant studiejob. Blandt den gruppe i undersøgelsen, som havde fået job, havde 63 procent haft et relevant arbejde, mens det var tilfældet for 46 procent af de ledige.

Studerende skal forberedes bedre

»Stræbsomme unge mennesker, som hurtigt har fået en uddannelse, høje karakterer, og hvad de ellers har fået besked på, bliver udkonkurreret af dem, som har været længere om det og har brugt ekstra tid på et

relevant studiejob«, siger Erik Jylling, som formand er for AC.

Han mener, at universiteterne og organisationerne skal blive bedre til at forberede studerende på arbejdsmarkedet. Men det er også et vink med en vognstang til emsige politikere.

»Når lovgiverne ensidigt jagter at få uddannelser forkortet, gør vi samfundet en bjørnetjeneste. For så får vi kandidater, som ikke er parate til arbejdsmarkedet«, siger Erik Jylling.

Ud af elfenbenstårnet

De studerende er enige. Formand for Danske Studerendes Fællesråd Mikkel Zeuthen siger:

 »Det er forkert at have fokus på at få studerende hurtigt gennem universitetet for enhver pris. Det handler om at få så mange som muligt sikkert igennem hele deres uddannelse«. Han peger på, at undersøgelsen også bør få universitetsunderviserne til at kravle ned fra elfenbenstårnet.

»Tiden er løbet fra det rendyrkede teoretiske universitet. Det er altafgørende, at det teoretiske bliver suppleret med nogle konkrete kompetencer«.

V-ordfører: Ingen grund til hastværk

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (V), som er i Beijing.

Venstres videnskabsordfører, Malou Aamund, siger, at hun personligt ikke har så travlt med at få studerende gennem studierne.

»Jeg er mest bekymret for dem, der bliver mere end tre år forsinket. Jeg ved fra min tid i IBM, at der er en verden til forskel på studerende med relevant erhvervserfaring og dem uden. Kandidater med erfaring fra arbejdsmarkedet er vant til at tage beslutninger og har en anden indstilling til tingene. For kandidater uden erhvervserfaring kræver det

mindst et halvt år, før de er oppe i de rigtige omdrejninger«.

Malou Aamund peger samtidig på, at der er behov for at inddrage både studerende og aftagere mere i planlægningen af universitetsuddannelserne.

»Jeg så gerne, at arbejdsmarkedets parter kommer ind og spiller en afgørende rolle tidligere i studiet. Der burde være et kvalitetsbarometer, som måler uddannelsernes kvalitet. Det skulle bestå af brugerundersøgelser og en oversigt over, hvor stor arbejdsløshed der er på de forskellige fag. Det ville give studerende et bedre grundlag for at vælge studium«.

Arbejder med løntilskud

Set i bakspejlet er Morten Petersen kritisk i forhold til den gennemførte uddannelse som civilingeniør i sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

»Uddannelsen pegede mod forskervejen. Der var alt for lidt, der kunne forberede os til arbejde bagefter«, siger han.

Morten Petersen er nu 25 år og har et job med løntilskud på Statens Serum Institut.

Læs flere nyheder om uddannelse i Studentums nyhedsarkiv

13. april 2010.

 Kilde: Politiken.